Betingelser for deltagelse
1) Turen er som udgangspunkt åben for, i alt 15 medlemmer af danske Takemusu Aikido Dojo’er. Det er vigtigt at have en del træning bag sig på denne tur. 2) Som deltagere skal I have sund eventyrlyst, åbent sind, omsorgsfuldhed, omstillingsparathed, situationsfornemmelse, god fysisk form og ikke mindst godt humør. Dette er vigtige faktorer, da vi kommer til at leve meget tæt sammen. Masser af aikidotræning og ture kan godt være en stor mundfuld. Som rejseledere påtager vi os naturligvis ansvaret for, at turen fungerer gnidningsløst for alle parter. Vi forventer derfor med største selvfølgelighed at alle deltagere, uden diskussion, accepterer og efterlever rejseguidernes anvisninger. 3) Selv om tilmelding i teorien fungerer efter princippet »først til mølle«, så forbeholder rejselederne sig retten til at sammensætte den bedst egnede bruttotrup. De som tilmelder sig først, kommer først på rejse listen. Men det er uhyre vigtig at I kan indordne jer i vores gruppe og at I virkelige »brænder for« denne rejse. Endelig tilmelding er bindende. Hvis I er i tvivl om, at denne tur er noget for jer, så er det bedre at overlade pladsen til en anden deltager. Hvis vi er i tvivl om en deltagers parathed tillader vi os at kontakte deres respektive Dojo-cho. 4) Iwama Ekspressen 2023, har ikke midler til at kunne lægge ud for flybillet og hotelophold. I vil derfor på en givet dato blive bedt om at indbetale et depositum til turen på en angivet konto. Derved har vi mulighed for at kunne slå til når priserne til flybillet og hotel er mest fordelagtige. Evt. difference ved købet kan efterfølgende tilbagebetales/indbetales. Manglende indbetaling af depositum kan medføre tab af plads i truppen. Ved køb af billetten tegner vi en afbudsforsikring. Så er det muligt at få billetten refunderet ved afbud. Hotelophold vil nok ikke være muligt at få refunderet. Ved afbud, skal I selv kontakte rejsebureau og hotel for at få jeres penge tilbage. I skal selv sørge for rejseforsikring, da lægekonsultation og hospitalsindlæggelse kan være meget dyre. 5) Iwama Ekspressen 2023 løber fra 9-25 oktober 2023. Medlemmer som ønsker information om turen, eller som ønsker at deltage, kan kontakte os via telefon, SMS eller email. |